Frokost & Aftensretter

Grillet grisekotelet

30 min 4-12 pers

Med salat af grillede courgetter, rucola, valnødder, basilikum og sennepsdressing

Skrevet & udviklet af Mikkel Karstad

Ingredienser
Fremgangsmåde

Ingredienser

Grillet grisekotelet

4 Grisekoteletter af 150-200 g.
Lidt oliven olie
1/2 Usprøjtet citron
1 Kvist rosmarin

Salat

2 Courgetter
Salt og friskkværnet peber
200 Gram Rucola
1/2 Dl. Æbleeddike
1 Spsk Grov sennep
1 Tsk Akacie honning
1 Dl. Ekstra jomfruolivenolie
25 Gram Valnødder
1 Bundt Estragon, eventuelt med blomst i, eller anden spiselig blomst

Fremgangsmåde

Grillet grisekotelet

  1. Skær citron ud i grove tern og kom op i en skål sammen med grisekoteletter, plukket rosmarin, olivenolie, salt og friskkværnet peber.

    Lad koteletterne marinere i 15-20 min.

    Grill koteletter på en varm grill, ca. 4-5 min. på hver side, så de får flot stegeskorpe og samtidig er saftig i midten, krydre med lidt ekstra salt og peber.

    Tag koteletter af grill og server med salaten. 

Salat

  1. Skyl courgetterne i koldt vand, skær dem ud i skiver på ca. 2 cm. tykkelse. Vend courgetterne i lidt olivenolie og salt. Grill courgetterne på en varm grill i 1-2 minutter på hver side, til de har flotte grillstriber, men stadig har godt bid. Tag courgetterne af varmen, og kom dem i en skål. Krydr med lidt ekstra salt og friskkværnet peber.

    Skyl rucola i koldt vand og lad dem dryppe godt af. Rør eddike, salt, friskkværnet peber, sennep, honning og til sidst olie sammen til en tæt dressing. Rist valnødderne på en tør pande i et par minutter, så de begynder at dufte og tage lidt farve. Tag nødderne af panden, og lad dem køle lidt af. Hak dem groft.

    Vend de grillede courgetter med rucola, nødder og dressing, anret på et fad, og drys med masser af estragon på toppen.