Fisk, Frokost & Aftensretter, Vegetar

Makrel med citron og mynte

30 min

Serveret med grillet hjertesalat med sennep, skalotteløg og tallerkensmækker

Skrevet & udviklet af Mikkel Karstad

Ingredienser
Fremgangsmåde

Ingredienser

Makrel med citron og mynte - 4 Personer

2 Stk. Makreller
1 Stk. Citron
10 Kviste Timian
Havsalt og frisk kværnet peber
3 Spsk. Oliven olie

Hjertesalat

2 Stk. Hjertesalat Køb
1 Spsk. Sennep
1 Tsk. Akaciehonning
Spsk. Æbleeddike
1/2 Dl. Oliven olie
1 Stk. Skalotteløg
1 lille potte Tallerkensmækker

Fremgangsmåde

Makrel med citron og mynte

  1. Rens og vask makrellerne grundigt, tør dem med køkkenrulle på ydersiden og i bugen

    Skær makrellerne ud i filet og fjern ben, krydre med salt og peber.


    Skær citron ud i tynde skiver og mynte ud i grove stykker.


    Dryp makrellerne med oliven olie og grill dem herefter på en meget varm grill.


    Grill makrellerne 2 min. først på skindsiden så skindet bliver helt gyldent og sprødt og så de slipper grillen let, vend dem herefter og grill yderlig 30 sek. så de lige bliver færdige, og stadig er saftige. Tag makrellerne af, spis dem mens de er helt varme, med den grillede hjertesalat

Hjertesalat

  1. Rør sennep, honning, eddike, salt og friskkværnet peber sammen, tilsæt olie lidt ad gangen under grundig piskning, så du får en tæt og sammenhængende dressing.

    Pil skalotteløg og skær ud i helt fine ringe.

    Flæk hjertesalat på langs og skyl i koldt vand, afdryp grundigt.

    Kom hjertesalat på en meget varm grill, med skæresiden nedad.

    Grill hjertesalat hårdt i ca. 2 min. så de får lidt farve. men dog ikke falder helt sammen.

    Krydre med salt og peber og tag hjertesalat af og læg på et fad.

    Kom dressing, skalotteløgsringe og tallerkensmækker på toppen.

    Server med det samme, så hjertesalat holder på sin sprødhed.